LUPBRILLER TIL ØJENLÆGER
ExamVision lupbriller giver øjenlæger den nødvendige præcision til at arbejde sikkert med de helt fine strukturer i og omkring øjet. Med et skarpt, stabilt forstørret syn kan selv de mindste detaljer vurderes og behandles uden kompromis. Det løfter både kvaliteten af undersøgelsen og komforten i det daglige arbejde.
Hvordan bruger øjenlæger lupbriller i hverdagen?
Øjenlæge Jesper Mehelsen, Øjenlægerne i Borgergade, har valgt ExamVision lupbriller til sit daglige arbejde på øjenklinikken, han fortæller:
Når jeg skyller og sonderer tåreveje eller isætter tårevejs-plugs, har jeg god gavn af lupbrillen.
Men også til f.eks. ptosekirurgi, hvor man skal sy ned i men ikke igennem øjenlågets tarsalplade.
Ved operationer for ind- eller udaddrejede øjenlåg er det utrolig nemt at tilgå knoglekanter og identificere retraktorer med lupbrillen på.
Sådan tilpasser vi ExamVision lupbriller til dig
Når du køber lupbriller hos Syn & Ergonomi, bliver du mødt af professionelle optikere, der rådgiver dig og lytter til dine behov.
Vi foretager de opmålinger, der vil sikre, at du får en lupbrille 100% tilpasset dit synsbehov og den for dig optimale fokus- og arbejdsafstand.
Det betyder, at du kan rette dig mere op i dine arbejdsstillinger, sidde mere afslappet og derved minimere de belastende stillinger væsentligt.
Du opnår samtidig en forbedret finmotorik – og forstørrelsen, der gør det nemmere for dig at se og behandle de små detaljer.
Mærk fordelene med ExamVision lupbriller til øjenlæger
Forbedret ergonomi
- Støtter en sund oprejst holdning
- Stabil nakke med fri bevægelighed
- Blandt de letteste lupbriller på markedet
- Frit udsyn hen over lupperne
Forstørrelse i verdensklasse
- Skarphed fra kant til kant
- Vælg mellem flere forstørrelser
- Til heldagsbrug og præcisionsarbejde
- Få evt. brillestyrke i lupper og omgivende glas
- Dansk design fremstillet på Samsø – eksporteret til hele verden
KONTAKT OS
Vores erfarne optikere besøger dig på klinikken for at sikre, at du har de bedste betingelser for at opleve forstørrelsen – og se detaljen i en ergonomisk optimal og afslappet arbejdsstilling. Samtidig har vores optikere de bedste forudsætninger for at rådgive dig og foretage de opmålinger, der sikrer, at lupbrillen bliver skræddersyet 100% til dine behov.
FAQ
Herunder kan du få svar på nogle af de spørgsmål vores erfarne optik-konsulenter ofte får stillet.
Kan jeg få min brillestyrke i lupbrillen?
ExamVision lupbriller er den mest fleksible løsning på optisk forstørrelse og du kan få det, lige som du vil have det – også i fremtiden.
Du har mulighed for at vælge individuelle styrker i både glas og lup-okularer, hvilket giver den bedst mulige optiske løsning til dine øjne. Og du kan vælge mellem unikke løsninger inden for monofokale-, bifokale- eller multifokale glas.
Alle ExamVisions lupbriller er designet til at imødekomme enhver form for fremtidige ændringer af syn og styrke.
Hvad vejer ExamVision lupbriller?
ExamVision lupbriller er blandt de letteste på markedet. Afhængig af hvilken lupbrille-model og hvilket stel du vælger, vil vægten variere. Den letteste vejer 37,6 g.
Både brillestel og luphus er udført i letvægtskomponenter af bedste kvalitet. Selv glasset, Hi-Index glass, er særligt let, tyndt og mere robust. Du vil opleve, at lupbrillen føles lettere end dens egentlig vægt, fordi konstruktionen af stellet er afbalanceret og dermed sikrer en fordeling af den samlede vægt.
Vores optikere finjusterer altid lupbrillen helt præcist til dig, så brillen sidder perfekt og føles lettere, end man skulle tro.
Kan jeg få prismer i luppen?
Ja, du kan altid tilvælge prismer, hvis du ønsker ekstra dekliniation i dine ExamVision lupbriller.
ExamVision tilbyder det unikke Prisma Lens System™, som giver dig mulighed for at sidde endnu mere opret. Det kan være gavnligt for meget høje mennesker eller dem, der lider af alvorlige nakke- eller rygproblemer. Prisma Lens System™ er valgfrit.
Desuden har du mulighed for en personligt tilpasset vinkling af lupperne i brilleglasset, så de passer perfekt til din arbejdsposition. Lupperne kan vinkles op til 40 grader.
Hvilke forstørrelser kan jeg vælge imellem?
ExamVision tilbyder dig en bred vifte af forstørrelser tilgængelige i fire lupsystemer:
- Galilean Essential
- Galilean HD
- Kepler Kompakt
- Kepler Advanced
- Kepler Reflekt
Galilean Essential – 2.5x og 3.0x
Fremragende forstørrelse til en overkommelig pris. Den er blandt de fineste begynder-lupbriller og giver høj komfort og præcision hele dagen. Perfekt egnet til f.eks studerende og tandplejere.
Galilean HD – 2.3x, 2.8x, 3.3x og 3.8x
Fremragende udsyn og præcision med bred dybdeskarphed og et skarpt billede. Luphus i titanium for lettest mulige lupbrille. Ideel til almene tandbehandlinger. HD-okularerne er opgraderet for at reducere interne refleksioner, og alle linser har anti-reflekterende og ridsefaste belægninger.
Kepler Kompakt – 3.5x, 4.6x og 5.7x
Krystalklart billede fra kant til kant og et bredt synsfelt, som giver dig ultimativ præcision, når du udfører de mest krævende tandbehandlinger. Et let, ultrakompakt design kombineret med perfekt udsyn.
Kepler Advanced – 4 forstørrelser i én lupbrille: 4.0x, 5.0x, 6.0x og 7.0x
Her får du det perfekte forstørrelsesniveau til alle dine behandlinger med kun én lupbrille! Verdens letteste justérbare lupbrille – og den eneste med 4 forstørrelser. For uovertruffen alsidighed.
Kepler Reflekt – 4.0x og 6.0x
Overlegen ergonomi og fuldt udsyn. Ved hjælp af bl.a. prismer flyttes billedet, så du kan arbejde i en meget mere oprejst holdning. Den lave placering af okularerne, giver dig frit udsyn henover lupperne.
Hvad koster ExamVision lupbriller?
ExamVision lupbriller fremstilles individuelt, for at du kan opleve den fulde gevinst i din hverdag. Vores optikere opmåler f.eks. din ønskede arbejdsafstand, din pupilafstand og integrerer en evt. brillestyrke i lup og omgivende glas. Sådan sikrer vi, at du får en lupbrille skræddersyet til din fysik, dit syn og din arbejdsstilling.
Du kan desuden vælge mellem flere forskellige brillestel, forstørrelser og lys.
Disse forhold gør, at prisen vil variere afhængig af dine valg og tilvalg, og prisspændet kan ligge fra ca. 11.000,- til 46.000,- kr. inkl. moms.
Få besøg af en optiker og prøv dig frem til den for dig perfekte model – og få et tilbud. Kontakt os her.
